Analsex til ham og hende:
06-12-2011 (Skrevet af Frank Bonnevie)
Begge køn kan opleve anal-orgasmer, hvis stimulation af anus gribes rigtigt an.
Desuden skal det mentale med i projektet, hvis numsesex skal blive en succes.
Flere og flere sexarbejdere enten giver og/eller modtager analsex, der i fagsproget går under tilnavnet græsk.
- Det er med analsex, som det er med så meget andet:
Det er lysten, der skal drive værket! påpeger sexolog Vivi Hollænder, og fortsætter:
- Hvis numsesex er forbundet med smerte, ubehag eller afsky, kan man godt kigge i vejviseren efter nydelse og orgasme. Så det, at nogle kvinder kan få orgasme ved analsex, er altså ikke ensbetydende med, at alle kan.
Det mentale betyder meget for oplevelsen af en orgasme, herunder naturligvis også orgasme i forbindelse med analsex.
Er situationen fræk og pirrende i sig selv, er det langt nemmere at opnå en god orgasme end hvis det udelukkende er baseret på den fysiske stimulation.
For mange er analsex desuden forbundet med noget grænseoverskridende på den fede måde, og derfor ekstra ophidsende. En del tænder også på den snert af dominans, analsex også indeholder.
Området i og omkring
anus indeholder erogene zoner
- Mænd har en prostatakirtel cirka fem centimeter oppe i endetarmen, som er meget følsom for erotisk stimulans, men selv om kvinder ikke er udstyret med den samme kirtel, kan området i og omkring anus sagtens indeholde erogene zoner.
Derudover er skillevæggen mellem skeden og tarmen så tynd, at G-punktet uvilkårligt stimuleres, når der sker en penetration af kvindens anus.
For de kvinder, som nyder analsex, er der derfor både mentale og fysiske faktorer til stede, der kan resultere i orgasmer.
Jo mere erfaren og fortrolig, kvinden er med penetreringen af anus, des bedre vil hun også være sig i stand til at give sig hen til nydelsen.
Det samme gælder naturligvis for mænd, der er i den modtagende rolle, når det gælder analsex.
Så erfaring og kendskab til egen krop og seksualitet spiller altså en stor rolle i denne sammenhæng.
På samme måde kan der være både mentale og fysiske faktorer til stede, der hindrer en i at nyde berøring omkring endetarmen.
Hvis man derimod forbinder anus med noget ulækkert, beskidt og/eller smertefuldt og ubehageligt, at få noget ført ind i tarmen, kan uønskede kærtegn omkring anus fjerne enhver lyst.
Derfor er det utroligt vigtigt, at analsex kun udføres med lyst fra begge parter, samt at fremgangsmåden er langsom, forsigtig og sker i fuld enighed.
Den modtagende part skal være i stand til at slappe af og give efter for penetreringen – og det er faktisk næsten umuligt, hvis ikke både krop og sjæl er med.
Musklerne vil uvilkårligt spænde op ved enhver form for ubehag og gøre processen smertefuld.
Gensidig lyst, tålmodighed og masser af glidemidler er de vigtigste ingredienser, hvis man vil forsøge sig ud i de anale lege, slutter sexolog Vivi Hollænder fra www.bedresexliv.dk
Man(d) er ikke nødvendig
bøsse, fordi man er til analsex
Ifølge en tidligere Scor.dk undersøgelse, hvor hele 7668 profiler gav deres besyv om analsex med, tænder en ud af tre mænd på at modtage analsex, mens kun en ud af syv mænd afviser tanken om at give analsex.
Og heldigt for mændene er pigerne generelt med på den frække leg.
Næsten 30 procent af pigerne er desuden indstillet på både at give og modtage, når der er sport i 2-eren på programmet.
Når det kommer til anale glæder, er det ikke først og fremmest de unge, der er med på noderne. Undersøgelsen viste nemlig også, at andelen af de, som både giver og modtager, stiger med alderen. Blandt de 18 – 19-årige var procentsatsen 14, mens den var oppe på 35 procent for de 40 – 49-årige. Så meget kunne altså tyde på, at lysten til denne form de anale glæder lige så stille modnes med årene.
Sexolog Kenno Simonsen udtalte i forbindelse med undersøgelsen:
- Analsex er klart en trend i tiden.
Der var slet ikke det fokus på det for bare få år siden.
I dag kan du ikke se en pornofilm uden analsex-scener, og det har jo en selvforstærkende effekt. Desuden er folk inden for de sidste år blevet meget mere frigjorte end de var for bare en generation siden. Der er i dag en meget mere afslappet holdning til at eksperimentere og undersøge.
At så mange mænd tænder på at både give og modtage analsex, har ikke noget at gøre med om de homo- eller biseksuelle.
Det handler mere om nysgerrighed, mener Kenno Simonsen – og fortsætter:
- Nerve-enderne omkring prostata ligner kvindens G-punkt, og sådan er alle mænd jo fysisk indrettet, uanset seksuel observans.
Og tænder han på at give, så er det vel også helt naturligt, at han på et eller andet tidspunkt også prøver det selv.
En del kan så lide det og bliver ved, andre kan ikke, slutter sexolog Kenno Simonsen.
Tilbage til artikeloversigten
Nyeste Artikler
04-04-2012 (Skrevet af Frank Bonnevie)
Gængse fordomme om danske prostituerede holder ikke vand
Ifølge SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), var der i 2010 cirka 3200 prostituerede i Danmark. Der er omkring 1600 på klinikker, 900 der kører escort og lidt under 600 udenlandske gadepro...
03-03-2012 (Skrevet af FB)
Sex er fantastisk for både psyken og fysikken
Tænk hvad de stakkels præster, der lever hele livet i cølibat, helt frivilligt vælger at gå glip af. Kun flere og flere undersøgelser slår nemlig fast, at onani og sex er fantastisk for både krop o...
26-09-2011 (Skrevet af Bonne)
10 gode råd til massagesex-kunden
At købe sig til sex, om det foregår på klinik eller via et bureau, handler under alle omstændigheder om gensidig respekt. Respekterer parterne, der handler, hinanden, bliver oplevelsen for begge ogs...
